Er en frisørsalon egentlig sådan et lidt fesent og kedeligt sted?

Når man forestiller sig en frisørsalon, så tænker de fleste nok på sådan et sted, hvor tiden er gået lidt i stå i forlængelse af de falmede ugeblade med løste krydsord i.

Her er der ældre damer, der bruger salonen som den moderne udgave af gadekæret, hvor man mødes for at udveksler sladder om stort og småt, og hvor det kun er nogle gulnede reklamer ude foran, der forsøger at lokke unge mennesker til – selvom de “moderne” frisurer vist højst har været moderne i en kort periode for 20 år siden eller i en komediefilm.

Eller også er det sådan noget med mænd med lidt for løse håndled, der kan få udløsning for den måde at gå op i detaljer og hår på samme måde, som kvinderne kan lide at gøre det, så det bliver lidt af en hønsegård m/k.

De kan jo ikke alle være lige så seje som http://www.hookstone.dk/ 

Sådan er alle frisørsaloner ikke

Dette er lidt en gammeldags opfattelse, selvom der da nok skal herske nogle af disse saloner ude i provinsen eller enkelte steder i de store byer.

For selv sådan noget som at være metroseksuel er blevet gammeldags og bemærkelsesværdigt: nu forventes alle, høj og lav, ung og gammel, kvinde og mand at gå op i deres hår og gerne prøve nogle nye frisurer til afveksling end bare at få det klippet ned og variere mellem de samme tre eller færre udgaver, man kan komme på – og tør.

Selvom sådan noget som en barbersalon er blevet moderne igen, og visse steder er de slået sammen som en frisørsalon også, eller man ordner både hår og skæg her, fordi det er blevet moderne igen at have skæg.

Her kan mænd med ro i sindet mødes over et glas whiskey og få ordnet manken med videre, mens de taler om mandeting sammen.