Hvordan installerer du en robotplæneklipper?

25 February 2021
Maya Hindsberg

editorial

Det er ret omfattende at skulle installere en robotplæneklipper, eller det er i hvert fald mere omfattende, end hvad man lige umiddelbart ville tro. Især hvis man har et ønske om, at kablet, som robotten skal bruge for at navigere, skal graves ned i haven.

Dette er ikke nødvendigt, men det er den bedste og mest holdbare løsning på sigt. Det er dog også noget, der kan virke ret uoverkommeligt og besværligt. Heldigvis er der flere firmaer, som er klar med både ekspertise og erfaring og kan have din robot oppe og køre efter bare en times arbejde.

Placering og programmering

Inden du skal installere din robotplæneklipper, uanset om du får en montør til det, eller gør det selv, skal du overveje, om der er eventuelle udfordringer i haven, som skal tages højde for, så du kan finde den bedste placering til din plæneklipper, så den selv kan klare resten af haven. Ofte vil en montør kunne hjælpe dig med at vurdere, hvad der er bedst, for din have. Generelt er det dog en fordel at stille den i et hjørne, så den ikke kan ses fra vejen, med skygge, og derudover skal du selvfølgelig være sikker på, at der er et udendørs strømstik til at lade den op.

Gode tips

1. Husk nu at stille ladestationen et sted, hvor der er strøm, og gerne hvor udefra kommende ikke kan se den.

2. Placer den i skygge, for at forlænge dens levetid.

3. Det er en god ide at trimme din plænes kanter, inden du monterer din plæneklipper, det gør nemlig, at ledningen kan blive lagt så yderligt som muligt, og at plæneklipperen derfor kan komme ordenligt til.

4. Tjek evt. med forsikringsselskabet om de dækker i forhold til tyveri. Det ville være træls at tro at de gjorde, og så finde ud af, at det ikke er tilfældet.

More articles