Invisalign – tandretning med usynlige skinner

27 April 2021
Astrid Pedersen

editorial

Som vi bliver ældre, oplever mange, at deres tænder bliver skæve. Dette kan skyldes, at det bløde væv i ganen trækker sig sammen med alderen. Dermed bliver munden smallere, og så er der ikke plads til tænderne uden at de skal klumpe sig sammen og skubbe til hinanden.

Du kan således opleve at mellemrummet mellem dine fortænder, som du har været ked af hele dit liv, forsvinder. Men du kan også opleve at dit før så smukke og regelmæssige smil, som du havde glæde af i din ungdom, bliver skævt og uregelmæssigt.

I så tilfælde er der gode nyheder til dig. Du kan nemlig sagtens få rettet dine tænder selv om du er ude over din første ungdom.

Samtidig behøver du ikke at frygte de rædselsfulde ”togskinner” som du måske husker hvis du har været igennem tandretning som barn eller teenager. Her i 2021 foregår tandretning nemlig fortrinsvis ved hjælp af de usynlige skinner fra Invisalign, som på langt mere æstetisk og komfortabel vis kan give dig nøjagtig det smil du ønsker dig.

Hvordan foregår tandretning med Invisalign?

Når du skal have rettet tænder ved hjælp af Invisalign skinner vil din tandlæge først tage et aftryk af dine tænder, eller foretage en scanning af din mund og dit tandsæt. Aftryk eller scanning danner grundlag for udarbejdelse af en computer genereret 3D model som tandlægen kan bruge som udgangspunkt for planlægning af dit tandretning forløb.

Når det ønskede resultat er visualiseret vil tandlægen få fremstillet Invisalign skinner til hele forløbet. Du får udleveret dem i mindre portioner og skal skifte skinne cirka hver 14. dag. Og så møder du med jævne mellemrum op på klinikken for et rutinemæssigt tjek af dine tænder og fremdriften på dit tandretning forløb.

Du kan få rettet tænder ved hjælp af Invisalign skinner hos You Smile I Smile – læs mere på yousmileismile.dk.

More articles