Få en god nats søvn med melatonin

27 January 2020
Astrid Pedersen
Få en god nats søvn med melatonin

Hvis du ofte lider af søvnløshed, eller oplever vanskeligheder ved at falde i søvn om aftenen, er det sandsynligvis din hormon balance, den er gal med. Hormoner er nemlig ikke bare stoffer som styrer kønsdriften, vor udvikling som mænd og kvinder samt forplantningen. Hormoner er også signalstoffer, som styrer balancen og funktionerne i kroppen. Og hvis du oplever forstyrrelser i din døgnrytme, er det næsten med sikkerhed dit melatoninniveau, som er for lavt.

Hvordan virker melatonin?

Signalstoffet melatonin har neurotransmitter lignende egenskaber, hvilket vil sige, at det via nervesystemet kan sende og modtage meddelelser om kropslige oplevelser og funktioner. Lige som kroppens udskillelse af serotonin øges når vi oplever sollys, vil melatonin trigges af mørke og rolige oplevelser.

Når hjernen gennem øjnene opfatter mørke, vil den via nerve systemet sende besked til koglekirtlen – i medicinsk fagsprog pineal kirtlen – om at påbegynde udskillelsen af melatonin. Melatonin responderer ved at sende signaler tilbage til kroppen om, at nu er det på tide at gå til ro. Søvn er nemlig meget vigtigt for kroppens restitution efter en lang dag – og samtidig får hjernen tid til at rydde op i alle de problemer, vi går og tumler med i løbet af dagen.

Hvis vi ikke får en god, lang nattesøvn, kan det påvirke kroppens og hjernens funktion den følgende dag. Og på længere sigt vil kronisk søvnmangel kunne føre til stress og depression.

Kan jeg hæve mit melatonin niveau?

Når du oplever, at din søvncyklus er forstyrret, og at dit indre ur er ude af trit med døgnets rytme, kan du prøve at rette op på det med nogle få simple tricks. For det første er det vigtigt, at dit soveværelse er mørkt når du skal sove. Og virker det ikke, kan du eventuelt prøve et kosttilskud med et højt indhold af tryptofan, som stimulerer produktionen af melatonin.

Læs mere på melatoninguide.dk

More articles